Foråret 2010

Hver tirsdag i semestret er der bøn i vores lokale i Studenterhuset ved Panum kl. 16.00

12-14. februar: Fælles lejr for KM i Århus, Odense og København i Ans by

Tirsdag 23. februar kl. 18.00: holder KM generalforsamling hos Andreas og Boje på Refsnæsgade 41 3. tv., Nørrebro Vi starter med lækker mad kl. 18.00 (ca. 20 kr) og går derefter i krig med dagsordenen ca. 19.00.

Tirsdag d. 9. marts kl. 18.00 inviterer vi til "Etiske dilemmaer i almen praksis" med oplæg af Johannes Larsen, som tidligere har været skolelæge, lægemissionær i Etiopien og nu er prak. læge. Vi har opfordret Johannes til at komme ind på emner som prioritering af tid til forskellige patientgrupper, vold, retslige forhold, abort, svære samtaler, men man får selv i høj grad mulighed for at stille spørgsmål. Det er ikke vores hensigt at nå frem til, at dette er KMs holdning til et givent emne, eller "sådan gør man, når man er kristen læge", men at give rum for at tænke nogle af disse dilemmaer igennem, før man pludselig sidder med dem i hænderne på skadestuen eller i almen praksis. Mødet henvender sig primært til studerende på fase 2, men der vil være noget at hente for alle uanset semesterstrin. Vi begynder med aftensmad kl. 18, og selve oplægget starter ca. kl. 19.
Sted: Wendy Schou , Læssøesgade 14 A, 4. th.
, Nørrebro
Tilmelding:
kristnemedicinere@gmail.com

Tirsdag d. 6. april kl. 16.30
Lektor og ph.d. i molekylærbiologi Ole Vang sætter lup på fænomenet intelligent design. Er der tale om solid videnskab, en alternativ årsagsforklaring på livets oprindelse eller et creationistisk forsøg på at smugle Gud ind i bagdøren i biologien?

Det kommer til at foregå i Store Mødesal på Panum Instituttet. Efter Ole Vangs oplæg er der er en kort kaffepause. Bagefter er der mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og debattere emnet.

Kl. 18:00 byder Kristne Medicinere de fremmødte på gratis ursuppe i Panums Studenterhus.

Alle er velkomne og arrangementet er gratis

19.-24. april: En aften i denne periode er der fællespisning hos Lilia

3.-7. maj: En aften i denne periode er der fællespisning hos Thomas

Lørdag d. 26/6 kl. 18.00 er der sommergrillfest hos Andreas og Boje på Refsnæsgade 41, 3. tv, Nørrebro