BOGANMELDELSE :

SKÆLD UD PÅ GUD
Sjælesorg i det moderne samfund

af

Sygehuspræst Preben Kok

Læger møder dagligt  mennesker med spørgsmål om eksisentielle problemer - spørgsmål der alle starter med HVORFOR ?.
Der forventes af os , at vi kan give svar på årsagen til livets alvorligste problemstillinger, og at pege på en lindrende udvej for vreden, smerten, angsten, og fortvivlelsen.
Dybest set er det hvad al god sjælesorg drejer sig om - men er vi istand til at løse denne livsnødvendige opgave, det at bringe afklaring, fred og forsoning ?
Kristne læger har den forret, at vi kan bede for vores patienter, også når vi mangler svar på livets hvorfor-spørgsmål.

SKÆLD UD PÅ GUD bringer klarhed over hvem der har MAGTEN og ANSVARET.
Den sætter de ofte uløselige  livssituationerne ind i det rette PERSPEKTIV.

Hvor går grænsen mellem dit eget ansvar og Guds ? - det Preben Kok kalder DEN FRUGTBARE GRÆNSE.
Den tilsyneladende uretfærdighed og frustration fører til vrede og magtesløshed - hvordan får vi bragt disse følelser videre ?

Jo, TAL MED GUD, den samtale med din far er vigtig, han kender dig, elsker og forstår dig, også når du skælder ud, og føler dig magtesløs (det betyder: løst fra magten).
MIN TRO har ET ANSIGT, siger Preben Kok, og det bliver den nødt til at have, for ellers henvender man sig til noget, der ikke rigtig er der, og så kan aggressionen, vreden, sorgen, eller hvad det nu er, der trykker, ikke forløses.
Så firkantet er det faktisk

SKÆLD UD PÅ GUD bringer klarhed over fundamentale tros-spøgsmål, samt  fremragende vejledning til forståelse af menneskers sværeste byrder.
Og den bringer svar på, hvordan vi som kristne læger kan opfylder vores forpligtelse til at BÆRE HVERANDRES BYRDER.

SKÆLD UD PÅ GUD er både en klog bog og en trosstyrkende bog  LÆS DEN og BRUG DEN

Preben Bredesgaard
Rungsted Kyst
d.10.3.2009